Sådan regner vi CO₂ ud
Her kan I se alle regnemetoder i Klimaskoler: hvilke tal eleverne indsamler, hvordan de omregnes til CO₂e, hvilke emissionsfaktorer vi bruger, og hvor faktorerne kommer fra. Tabellerne læses direkte fra værktøjets beregningsmodel, så de altid passer med det, værktøjet regner med.
Mængde × emissionsfaktor = udledning
Alle beregninger følger samme opskrift. Det gør det let for eleverne at regne efter i hånden.
Formlen
kg CO₂e pr. år = mængde pr. år × faktor
- Mængde er det, eleverne finder: kWh strøm, m³ gas, km kørsel, måltider, liter affald, antal computere eller kroner brugt.
- Faktor er kg CO₂e pr. enhed. CO₂e (CO₂-ækvivalenter) betyder, at også andre drivhusgasser som metan er regnet om til den mængde CO₂, der har samme effekt.
- Alle målinger regnes om til et helt år. Hver post lægges sammen til et område, og alle områder lægges sammen til skolens samlede udledning.
- Skolen kan have flere målinger på samme post (fx én pr. elmåler). De lægges sammen.
Skolens grundtal
Læreren indtaster dem under skolens indstillinger. Er de tomme, bruges standardværdierne.
Udledning pr. person = samlet udledning ÷ (elever + ansatte).
Årstal
El, varme, affald & vand, indkøb og køretøjer indtastes som tal for et helt år.
kg = mængde/år × faktor
Ugetal
Mad indtastes som måltider på en almindelig uge og ganges op med skoleuger med madordning.
kg = måltider/uge × uger × faktor
Personkilometer
Transport regnes pr. person pr. km, så en bus fuld af elever deler udledningen mellem sig.
kg = km × personer × faktor
Områder, formler og emissionsfaktorer
For hvert område: hvor tallene findes, hvordan de regnes om, og hvilke faktorer der bruges. Faktorer markeret skøn er afrundede gennemsnit, hvor vi ikke har fundet et officielt dansk tal. Poster markeret Kostskole tæller kun med, når skolen har slået kostskolemodulet til (typisk efterskoler og højskoler).
Sådan regner simulatoren på tiltag
Et tiltag ændrer ikke faktorerne. Det flytter eller mindsker mængderne — fx flyttes kilometer fra bil til cykel — og så regnes udledningen ud igen med de samme faktorer.
Rækkefølgen betyder noget. Når flere tiltag er slået til, regnes de i rækkefølgen ovenfor. Fx sænkes temperaturen efter, at varmepumpen er sat ind, og sluk-kampagnen virker på den strøm, der er tilbage efter LED.
Besparelser kan ikke bare lægges sammen. Teksten "Sparer … om året" under hver skyder viser tiltaget alene. Den samlede besparelse regnes med alle tiltag på én gang og er derfor ofte lidt mindre end summen.
Sammenligninger og klimamål
For at gøre tallene konkrete omregner værktøjet udledningen til noget, eleverne kan forestille sig.
"Det svarer til …"
Parisaftalen
andel af klimabudget = (kg pr. person ÷ 1000) ÷ t
Hvis Parisaftalen skal holde, må hver person i 2050 højst udlede ca. t CO₂e om året (tal fra Højskolernes CO₂-beregningsværktøj). Værktøjet viser, hvor stor en del af det budget skolens udledning pr. elev og ansat fylder. Husk at skolen kun er en lille del af en persons samlede udledning.
Grønnevang Skole regnet igennem
Eksempelskolen fra forsiden, regnet med præcis de formler og faktorer, der står ovenfor.
Hvor kommer tallene fra?
- Højskolernes CO₂-beregningsværktøj — elfaktoren (0,135 kg CO₂e/kWh, dansk elmiks fra Energinet), transportfaktorer for biler, varevogne, busser, tog og fly, brændværdier for gas, olie, træpiller og flis samt Paris-målet på 2,2 t pr. person.
- Count Your Carbon (britisk værktøj til skoler) — inddelingen i områder: energi, affald & vand, transport, mad og indkøb.
- CONCITO's Den Store Klimadatabase — grundlag for skønnet for skolemåltider med kød.
- Skøn — hvor ingen af kilderne havde et tal (fx fjernvarme, affald, vand, elektronik og udgiftsbaserede indkøb), bruger vi afrundede gennemsnit. De er markeret "skøn" i tabellerne.
Hvor præcist er det?
Alle faktorer er gennemsnit. De giver et realistisk billede af, hvor skolens udledning kommer fra, og hvilke tiltag der virker mest — men Klimaskoler er et læringsværktøj, ikke et certificeret klimaregnskab.
Det største spring i præcision får I ved at bruge jeres egne tal, hvor det er muligt: fx jeres eget fjernvarmeværks CO₂-deklaration i stedet for landsgennemsnittet.
Scope 1 er udledning fra skolens egne kilder (oliefyr, gasfyr, egne biler). Scope 2 er købt energi (strøm, fjernvarme). Scope 3 er alt det andet, skolen giver anledning til (mad, transport, affald, indkøb).