Hvor meget CO₂ udleder jeres skole?
Klimaskoler er et pædagogisk værktøj, hvor elever, lærere og teknisk personale sammen kortlægger skolens samlede CO₂-udledning — fra strøm og varme til madpakker, lejrskoler, nye computere og brugen af AI. Til folkeskoler, friskoler, efterskoler og højskoler. Bagefter kan I afprøve, hvad der ville ske, hvis skolen gjorde noget andet.
Har I allerede en skole? Log ind
Hvert felt er 1 % af Grønnevang Skoles samlede udledning. Peg på et felt.
Klimaet bliver konkret, når det handler om jeres egen skole
Elever lærer mest, når de selv undersøger noget virkeligt. Et klimaregnskab for skolen kobler matematik, natur/teknologi, samfundsfag og dansk til en problemstilling, som eleverne kan se, måle og gøre noget ved.
Danmark har vedtaget at reducere udledningen med 70 % i 2030 i forhold til 1990. Skoler er en del af løsningen.
folkeskoler, efterskoler og højskoler i Danmark bruger strøm, varme, mad og transport hver eneste dag — sammen gør de en mærkbar forskel.
CO₂e pr. person om året er målet i 2050, hvis Parisaftalen skal holde. Hvor langt er vi fra det?
Elever, lærere, pedel og køkken arbejder sammen. Alle har en del af svaret — og en del af løsningen.
Hvorfor, hvordan og hvad
Handlekraft frem for klimaangst
Vi vil give elever en oplevelse af, at de kan forstå klimaproblemet og gøre noget ved det — med tal i hånden og et fællesskab omkring sig.
Eleverne er forskerne
Eleverne indsamler selv data: de læser elmåleren, tæller affaldscontainere, laver transportundersøgelser og interviewer køkkenet. Værktøjet regner det om til CO₂.
Et levende klimaregnskab
Et samlet overblik over skolens udledning fordelt på 9 områder, flotte infografikker til opslagstavlen og en simulator, hvor I afprøver tiltag og laver jeres egen klimaplan.
Hele skolen kortlægges — område for område
Inspireret af britiske Count Your Carbon og Højskolernes CO₂-beregningsværktøj, tilpasset danske skoler og danske emissionsfaktorer.
Skoler i hele landet er i gang
Hver prik er en skole, hvor elever og lærere kortlægger skolens CO₂-udledning. Se alle skolerne, og hvordan jeres skole ligger i forhold til andre skoler i Danmark.
Se skolerne og sammenlignFra elmåler til klimaplan på fire trin
Opret skolen
En lærer opretter skolen med UniLogin eller e-mail og inviterer kolleger og teknisk personale.
Del skolekoden
Eleverne logger ind med UniLogin og skriver klassens skolekode. Læreren fordeler missionerne mellem holdene.
Indsaml data
Holdene finder tallene: elregning, varmeregning, affald, mad, transport og indkøb. Alle målinger kan ses — og rettes.
Se, forstå og handl
Resultaterne vises som infografikker. I simulatoren afprøver I tiltag og gemmer skolens klimaplan.
Hvad sker der, hvis skolen gør noget andet?
Træk i skyderne og se med det samme, hvor meget Grønnevang Skole kunne spare. I værktøjet er der 11 tiltag — beregnet på jeres egne data.
Bygget til hele skolen
Elever og kursister
Undersøger, indtaster og præsenterer.
- Missioner med hjælp til hvor tallene findes
- Svarer på transportundersøgelsen
- Ser deres egne bidrag i det samlede regnskab
Lærere
Organiserer forløbet og samler op.
- Opretter skolen og inviterer kolleger
- Fordeler missioner mellem hold
- Gemmer skolens klimaplan og udskriver plakater
Teknisk personale
Kender bygningerne bedst.
- Hjælper med målere, regninger og varmeanlæg
- Kan selv indtaste og rette tal
- Får et overblik, der kan bruges i energiarbejdet
Ofte stillede spørgsmål
Hvor præcise er tallene?
Klimaskoler bruger gennemsnitlige danske emissionsfaktorer (bl.a. fra Højskolernes CO₂-beregningsværktøj og Energinet). Resultatet giver et realistisk billede af, hvor skolens udledning kommer fra, og hvilke tiltag der virker — men det er et læringsværktøj, ikke et certificeret klimaregnskab. Alle faktorer kan ses i værktøjet og på siden Beregninger og kilder.
Hvordan logger eleverne ind?
Med UniLogin, som de kender fra resten af skolen. Første gang skriver de skolekoden, som læreren deler. Lærere kan også oprette en konto med e-mail og invitere kolleger via et link. Kursister på højskoler, der ikke har UniLogin, opretter en konto med e-mail og skriver skolekoden.
Hvilke data gemmer I om eleverne?
Kun navn og UniLogin-ID, så man kan se hvem der har indsamlet hvad. Der gemmes ingen adresser — transportundersøgelsen spørger kun om transportmiddel og afstand. Data deles ikke med andre.
Hvilke skoler passer det til?
Folkeskoler og friskoler (mellemtrin og udskoling, ca. 4.–10. klasse), efterskoler og højskoler. De yngste kan sagtens tælle containere og lave transportundersøgelsen med hjælp fra en voksen. På højskoler kan kursisterne lave hele regnskabet selv.
Hvad er kostskolemodulet?
Et modul, man slår til under "Skolen", når eleverne bor på skolen. Det tilføjer missionen "Rejser hjem", hvor kosteleverne svarer på, hvordan og hvor tit de tager hjem, og morgenmad og mellemmåltider under mad. Kosteleverne trækkes samtidig ud af den daglige transportundersøgelse, så intet tælles dobbelt. Modulet er slået til fra start for efterskoler og højskoler. Se hvordan det regnes.
Kan vi følge udviklingen over flere år?
Ja. Hver skole kan lave en opgørelse pr. skoleår og se, om tiltagene virker.
Gør jeres skole til en klimaskole
Opret skolen på to minutter, og lad eleverne gå i gang med første mission i morgen.